Gode råd - sådan bliver man gravid

Er du en af de uheldige der forgæves har forsøgt at blive gravid eller er du bare nysgerrig efter hvordan man bliver gravid - så er du kommet til det helt rigtige sted. På denne side finder du "sex" gode råd til at blive gravid ;-)

1. Dyrk regelmæssig sex

Det bedste råd er at have regelmæssig sex. Det lyder banalt, men sådan bliver man gravid. Ved jævnligt at dyrke sex, gerne flere gange om ugen, er man næsten sikker på at ramme en frugtbar periode på et tidspunkt. Er begge i parforholdet sunde og raske, er det mange gange det, og en smule tålmodighed, der skal til at blive gravid.

2. Find ud af hvornår du har ægløsning

Det er vigtigt at finde ud af hvornår man kan blive gravid for en mere koordineret indsats. I dagene op til ægløsning er sandsynligheden for at blive gravid størst. Ved man hvornår man har ægløsning, kan man derfor koncentrere sig om indsatsen i perioden hvor man er frugtbar.

3. Undersøg mulig hæmmet befrugtningsevne

Du bør undersøge om et eventuelt tidligere præventionsmiddel stadigvæk har indflydelse på din befrygtningsevne. Sæt dig derfor ind i det eller de præventionsmidler du har gjort brug af, for finde ud af om de har hæmmende bivirkninger. også din livsstil kan have indflydelse på Befrugtningsevnen. Læs mere om dette i næste afsnit.

4. Overvej din livsstil

Din livsstil og dermed din sundhedstilstand kan en afgørende betydning for evnen til at blive gravid. Har du eller din partner problemer med helbredet, anbefales det at du kontakter din læge eller sundhedsrådgiver og beder om en vurdering af helbredet.

Det gælder om at være i god fysisk form og spise sund og varieret kost. Sørg for at holde en sund kropsvægt og hav for øje at alkohol, tobak, koffein og medicin kan have en negativ indflydelse for din evne til at blive gravid. En kvindes indtagelse af alkohol bør være så beskeden som mulig, mens mandens indtagelse ikke har en nævneværdig indflydelse på sædkvaliteten. Tobak frarådes fuldstændig og en stort indtagelse af koffein (kaffe, the, cola) bør reduceres. Vær særlig opmærksom på, at noget medicin kan påvirke muligheden for at blive gravid eller endda være skadeligt for fosteret.

Fedme, stress og påvirkninger fra arbejdet kan/har også en negativ indflydelse. Dette kan typisk forebygges med en livsstilsændring. Under graviditet vil på du og dit barn også være tjent med de samme gode vaner.

5. Vitaminer og kosttilskud

Hvis du spiser sundt og varieret hver dag, bør det i hovedtræk ikke være nødvendigt med hverken vitaminer eller kosttilskud. Har du i længere tid forsøgt at blive gravid uden held, kan det være en god ide at undersøge om kroppen mangler vitaminer. Kosttilskud kan kompensere for generelt lavere befrugtningsevne. Klik for at læse om hvilke vitamintilskud og mineraltilskud du kan have gavn af at tage, samt hvilke du skal være påpasselige med - både før og under graviditet.

6. Hold humøret højt og mist ikke modet

Har man i længere tid forgæves forsøgt at få børn, kan man godt miste modet. Det er vigtigt, at man bliver ved med at holde humøret højt. Man skal ikke lade hele sin hverdag blive påvirket af en sådan situation. Det kan hos nogle medføre stress og depression.

En undersøgelse viser, at stressede har sværere ved at blive gravide. Det er derfor vigtigt at bevare roen og så vidt muligt leve en normal hverdag. Forkæl dig og din partner, lav noget afslappende såsom at male akvarel (Bemærk: maling frarådes under graviditet), og vigtigst at alt følg ovennævnte råd og bliv ved. Hvis alt slår fejl, så søg eventuelt lægehjælp. Det skal nok lykkes på et tidspunkt.

Held og lykke :-)

Kontakt | Disclaimer
Graviditetsguide - Copyright © 2010 - Alle rettigheder forbeholdes